Nabohjælp

Nabohjælp – LokalsamfundetNABO

Nabohjælp handler om, at man er opmærksom på hinandens boliger, både i hverdagen og i ferier. Naboovervågning er yderst effektivt, når det handler om at forebygge indbrud. Man kan også tage skridtet videre og arrangere et møde i sit lokalsamfund eller på den villavej, hvor man bor. Det er en god idé at snakke om hvordan, man kan hjælpe hinanden med at forebygge indbrud bedst muligt. Udover at man kan få lavet en god præventiv plan mod indbrud, så giver det også et godt sammenhold i lokalsamfundet. Dette gør, at alle føler, at de har et ansvar og kan bidrage med noget til lokalsamfundet. Det er altid interessant at høre hvad andre gør for at indbrudssikre deres bolig bedst muligt.

Sociale medier

Hvis man fx bor på en villavej, kunne være en mulighed at oprette en lukket gruppe for vejens beboere på Facebook, som omhandler nabohjælp. Det er en meget nem måde at komme i kontakt med hinanden på.

Når du skal holde øje med naboens hus under ferier og lignende er det vigtigt at huset ikke ser tomt ud.

Sådan kan du hjælpe din nabo, så man ikke kan se at de er bortrejst:

  • Gå en runde om huset hver dag, for at se at alt er som det skal være
  • Parkere din bil i indkørslen
  • Smide skrald i skraldespanden
  • Slå græsplænen
  • Rydde sne
  • Tømme postkassen, så der ikke stikker post ud.
  • Hænge tøj ud på tørresnoren

 

Vær den første til at kommentere på "Nabohjælp"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.

*