DNA-mærkning

DNA-mærkning

DNA-mærkning – usynlig mærkning af værdigenstande

DNA mærkning er en smart og nem måde at mærke sine ejendele på. Denne form for mærkning har dette navn, fordi DNA væsken indeholder en unik kode der knyttes til dig. Væsken er usynlig og indbrudstyven kan derfor ikke se med det blotte øje, hvilke ejendele der er mærket. Væsken er ufarlig og beskadiger ikke dine ejendele. Når en ejendel er mærket med DNA væske, er det en permanent mærkning. Dvs. at DNA væsken ikke kan slides eller vaskes af, heller ikke med kemikalier.

Udover at det ved hjælp af DNA-mærkning, er blevet nemmere at få sine stjålne ting tilbage, så har det også en god præventiv effekt. Mange indbrudstyve tænker sig om en ekstra gang, når de ser klistermærket ved hoveddøren, hvorpå der står, at boligens ejendele er DNA mærket. Dette skyldes, at det er vanskeligt for tyven at sælge mærkede genstande. Samtidig er det også nemmere for politiet at knytte en tyv til et bestemt indbrud, hvis denne er i besiddelse af DNA mærkede tyvekoster. Det vil sige, at det er blevet meget nemmere at bevise om det er stjålne tyvekoster, som politiet har fundet.

En af de helt store fordele ved DNA-mærkning, er at det ikke ødelægger eller laver synlige mærker i overfladen på den gentand som du mærker. Dette gør det muligt at mærke endnu flere ting i hjemmet, som man ellers ikke ville havde mærket på anden måde. Fx dyre musikanlæg, fladskærme, computere, værktøj, ja endda bilen. Der er ingen grænser for, hvad der kan mærkes!.

Få en alarm med røgalarmer – Bonusgave: DNA-mærkningskit (værdi 750 kr.)

DNA-mærkning – Hvordan gør jeg?

Lige så snart vi hører ordet DNA, så leder det tankerne hen på efterforskning og laboratorier, men det er slet ikke så avanceret at mærke sine ejendele med DNA-væske. ALLE kan selv gøre det derhjemme og det er gjort på ganske kort tid.

Sådan gør du:

  • Køber et DNA-mærkningskit. Dette giver dig mulighed for at mærke og registrere 25 genstande. DNA-mærkningskit kan blandt andet købes på nettet og koster ikke særligt meget i forhold til så meget andet udstyr.
  • DNA væsken duppes på de genstande, som du ønsker mærket.
  • Registrering af oplysninger om dine genstande og koden i en international database.
  • DNA-mærkning mærkater sættes op, så indbrudstyven kan se at indboet er mærket.

Hvordan spores mærkede genstande?

DNA mærkningen er kun synlig under en UV lampe. Politiet har også adgang til den internationale database og kan derved finde frem til ejeren af DNA-mærkede tyvekoster.

Denne teknologi er en kæmpe fordel både for politiet og de mennesker der har været udsat for indbrud. Det hænder heldigvis, at politiet finder og beslaglægger stjålne genstande, men det kan være meget vanskeligt for politiet at finde frem til ejeren. Hvis genstandene derimod er DNA mærket, så tager det ikke politiet mange minutter at finde frem til den rette ejer ved hjælp af databasen.

En anden fordel er at databasen er international. Dette vil sige, at der er en chance for at få sine ejendele tilbage, selvom de er endt i udlandet.

Kan jeg sælge DNA mærkede genstande

Mange vælger at mærke deres dyre designermøbler med DNA væske. Det kan på et tidspunkt blive aktuelt at man ønsker at sælge disse eller bytte dem ud til noget andet. Det er ikke noget problem, da man i databasen, hvor DNA koden er registreret, kan overdrage ejerskabet til en anden.

Vær den første til at kommentere på "DNA-mærkning"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.

*